Regenerativ bremsning: Sådan maksimerer du elbilens rækkevidde

Efter at have kørt 50 km med 60 % strøm på batteriet kan du ende med at have 55 % tilbage. Men her kommer overraskelsen: Efter at have kørt den samme distance kan du også ende med kun at have 48 % tilbage. Forskellen på 7 procentpoint kan være afgørende for, om du kan køre direkte hjem eller må stoppe for at lade lidt op undervejs. Forskellen skyldes regenerativ bremsning – elbilers evne til at genvinde energi under kørslen.

Hvordan udnytter du regenerativ bremsning bedst muligt og får så mange gratis kilometer som muligt? Regenerativ bremsning, også kaldet rekuperation, betyder kort fortalt, at elbilen genvinder energi, når den sænker farten, og sender den tilbage til batteriet. Her får du svar på, hvordan du får mest muligt ud af teknologien. Vi viser dig desuden en særlig funktion i go-e Charger, som kan hjælpe dig med at udnytte rekuperationen.

Kort fortalt:

• Bykørsel kan genvinde næsten tre gange så meget energi som motorvejskørsel.

• Kørsel ned ad bakke er det mest effektive scenarie for rekuperation.

• Maksimal rekuperation er ikke altid den mest energieffektive indstilling i alle køresituationer.

Regenerativ bremsning (også kaldet rekuperation) er en elbils evne til at genvinde energi under opbremsning. I modsætning til benzin- og dieselbiler, hvor denne energi blot går tabt som varme, hver gang bilen sænker farten, omdanner elbiler en del af energien til elektricitet igen. Elektriciteten kan bruges til fremdrift eller til bilens systemer som aircondition, varme og infotainment.

Hver eneste smule genvundet energi hjælper dig med at køre længere på det samme batteriladning. Det kan reducere antallet af ladestop, sænke driftsomkostningerne og endda forlænge bremseklodsernes levetid, fordi bilen bruger de traditionelle friktionsbremser mindre. I bytrafik og på veje ned ad bakke kan regenerativ bremsning genvinde overraskende meget energi, som ellers ville gå tabt.

Energigenvindingen aktiveres, når bilen skal sænke farten. Det sker typisk i tre situationer:

• Når du løfter foden fra speederen (one-pedal driving)

• Når du træder let på bremsepedalen

• Når du kører ned ad bakke

Når bilen sænker farten, genererer elmotoren elektrisk strøm. Strømmen bruges med det samme til at oplade bilens højvoltsbatteri. Hvor meget energi bilen kan genvinde, afhænger blandt andet af køremåde, hastighed og en række andre faktorer. For at illustrere, hvordan det kan se ud, tager vi udgangspunkt i en kort køretur, hvor du starter med et fuldt opladet batteri på 80 kWh.

De største fordele ved rekuperation er lavere driftsomkostninger, længere rækkevidde og mindre slid på bremserne. Som en ekstra fordel gør regenerativ bremsning kørslen mere bæredygtig, fordi mindre brug af friktionsbremserne betyder, at der dannes mindre bremsestøv.

• Genvinder energi, der ellers ville gå tabt

• Forlænger bilens rækkevidde

• Forbedrer den samlede energieffektivitet

• Reducerer behovet for hyppig opladning

• Reducerer bremsestøv og emissioner

• Gør one-pedal driving muligt

• Reducerer sliddet på bremserne

• Kan gøre bykørsel mere behagelig

En af de største ulemper ved rekuperation er, at du skal tilpasse din kørestil for at få mest muligt ud af den. Derudover er regenerativ bremsning mindre effektiv i visse situationer.

• Kan ikke genvinde al bremseenergien

• Fjerner ikke behovet for opladning

• Virker ikke, når batteriet er fuldt opladet

• Er mindre effektiv i koldt vejr

• Kan være begrænset på glatte veje

• Kræver lidt tilvænning

• Mindre brug af bremserne kan medføre rust

Når en elbil decelererer, producerer den en stor mængde kinetisk energi. Det skyldes, at friktionen fra bremseskiverne genererer varme. Elmotoren bruger denne bremseenergi til at oplade bilens batteri.

I plug-in hybrider lagres den genvundne energi i batteriet på samme måde som i rene elbiler. Hybrider uden stik, som ikke kan oplades eksternt (fx med en go-e Charger), får i øvrigt en stor del af deres elektriske energi gennem rekuperation.

Friløb, eller coasting på engelsk, betyder, at du løfter foden fra speederen og lader bilen fortsætte med at rulle frit med minimal eller ingen bremseeffekt. Ved regenerativ bremsning sænker bilen derimod automatisk farten, når du løfter foden fra speederen, samtidig med at en del af bilens bevægelsesenergi omdannes til elektricitet og lagres i batteriet.

I de fleste moderne elbiler kan du justere styrken af den regenerative bremsning. Indstillingen kan typisk ændres via bilens display, skiftepaler ved rattet eller særlige knapper. Vælg niveau efter dine præferencer og kørselsforholdene.

Der findes ikke noget universelt system for rekuperationsniveauer. Cupra Born har fx to indstillinger: D (Drive) og B (Brake). I en elektrisk BMW kan niveauerne derimod tilpasses i gearposition D via iDrive-menuen (Low, Medium, High eller Adaptive), mens maksimal rekuperation (one-pedal driving) kan aktiveres ved at skifte til B. Her er et eksempel på, hvordan BMW's rekuperationsniveauer kan bruges:

Moderne elbiler genvinder i gennemsnit omkring 22 % af den energi, de bruger under typiske kørselsforhold. Den præcise mængde afhænger dog blandt andet af bilen, kørestilen, terrænet og trafikken.

Eksempel på rekuperationseffektivitet:

Kilde: ADAC

Hvor meget energi der kan genvindes, afhænger også af bilen. For at kunne sammenligne forskellige elbiler på lige vilkår testede ADAC dem på den samme simulerede 5,5 km lange nedkørsel med stigningsprocenter på op til 10 %. Så effektivt rekuperer tre forskellige bilmodeller under de samme forhold:

• Dacia Spring: ~35 %

• Tesla Model Y: ~40 %

• BMW i7: ~50 %

Hvad betyder det i praksis? En Tesla Model Y Long Range (75 kWh batteri, forbrug på 16 kWh/100 km), der kører ned ad et langt bjergpas, kan genvinde omkring 2 kWh gennem regenerativ bremsning. Det svarer til energi nok til cirka 12 km ekstra rækkevidde.

De vigtigste faktorer, der påvirker rekuperationens effektivitet, er:

• Hvor du kører

• Vejens profil

• Kørehastighed

• Bilens størrelse og vægt

• Drivlinjens konfiguration

• Din kørestil

• Rekuperationsindstillinger

Lad os se nærmere på dem.

1. Kørselsmiljø

Regenerativ bremsning fungerer rigtig godt i bytrafik. Da du ofte skal standse ved trafiklys og vejkryds, er der mange muligheder for at genvinde energi ved opbremsning. One-pedal driving er særligt velegnet til denne type kørsel. På motorvejen er situationen helt anderledes, fordi du holder den samme hastighed i længere tid og sjældent bremser.

2. Vejens hældning

Både tests og bilisters erfaringer fra den virkelige verden viser, at kørsel ned ad bakke er bedst til at genvinde energi gennem rekuperation. Effektiviteten er høj, fordi det regenerative bremsesystem arbejder mere ved længere nedkørsler. Jo længere og stejlere nedkørslen er, desto mere energi kan du typisk genvinde.

3. Bilens hastighed

Jo hurtigere du kører, desto mere kinetisk energi har bilen, som potentielt kan genvindes. Det kunne få motorvejskørsel til at virke ideel, men det er den som regel ikke. Fordi du sjældent bremser på motorvejen, er der færre muligheder for at bruge regenerativ bremsning til at oplade batteriet.

4. Bilens vægt

Tungere elbiler har mere kinetisk energi og kan derfor genvinde mere energi, når de sænker farten. Fx kan en Tesla Model X genvinde mere energi end en Model 3 ved samme hastighed. Men fordi tungere biler samtidig bruger mere energi på at accelerere, er den samlede effektivitetsgevinst normalt begrænset.

5. Motor og drivlinje

Ikke alle elbiler rekupererer lige effektivt. Hvis to sammenlignelige elbiler sænker farten fra den samme hastighed, kan en version med to elmotorer typisk sende mere energi tilbage til batteriet end en version med én motor, fordi begge motorer kan bidrage til at omdanne bilens bevægelsesenergi til elektricitet.

6. Kørestil

Dette er en af de faktorer, du selv kan kontrollere. Når du kører jævnt og orienterer dig langt frem i trafikken, har du bedre mulighed for at udnytte rekuperationen. Hvis du derimod behandler hvert grønt lys som starten på et Formel 1-løb for derefter at bremse hårdt ved det næste røde lys, bliver der ikke genvundet ret meget energi.

7. Regenerationsniveau

Selvom indstillingsmulighederne varierer fra elbil til elbil, kan du normalt vælge, hvor kraftig den regenerative bremsning skal være. Det er vigtigt at vide, hvornår de forskellige niveauer er mest hensigtsmæssige. Noget, mange nye elbilister overser, er, at maksimal rekuperation ikke automatisk er den mest energieffektive indstilling.

Regenerativ bremsning har sine begrænsninger. Effekten reduceres eller kan helt forsvinde, når batteriet er fuldt opladet, eller når batteriet endnu ikke har nået sin optimale driftstemperatur på en kold dag. Det samme gælder på glatte veje, hvor kraftig regenerativ bremsning kan reducere vejgrebet og dermed også sikkerheden.

Du kan ikke ændre vejret, men du kan kontrollere batteriets ladeniveau. Vi anbefaler derfor, at du undgår at starte med 100 % batteri, hvis du skal køre ned ad en lang bakke. Ud over at gå glip af gratis energi bliver du nødt til at bruge bremsepedalen hele vejen ned, hvilket kan føles overraskende uvant, hvis du er vant til one-pedal driving.

ADAC, der står for Allgemeiner Deutscher Automobil-Club og er Tysklands og Europas største bilistforening, analyserede Green NCAP-tests af 19 elbiler under identiske WLTP-lignende forhold (23 °C og delvist opladet batteri) for at sammenligne regenerativ bremsning ved almindelig kørsel i fladt terræn. De højeste rekuperationsrater blev målt for Nio ET7, Hyundai IONIQ 6, VW ID.5, Tesla Model S, XPeng G9 og BMW i4.

For at genvinde så meget energi som muligt anbefaler vi, at du orienterer dig langt frem i trafikken, vælger den indstilling, der passer bedst til kørselsforholdene, og undgår det højeste rekuperationsniveau, når vejen er glat.

Hvis du forsøger at maksimere rækkevidden – en teknik, der ofte kaldes hypermiling – skal du orientere dig længere frem og lade bilen rulle, når det er muligt, i stedet for hele tiden at accelerere og bremse. Gør det til en vane. Hvis du løfter foden fra speederen i god tid frem for at bremse hårdt få meter før et rødt lys, kan du genvinde langt mere energi.

Din elbil har forskellige køreindstillinger af en grund. Hvis du vil have mest muligt ud af rekuperationen, skal du lære at bruge dem. I byen og på strækninger ned ad bakke kan du aktivere one-pedal driving. Hvis din bil ikke har denne funktion, kan du i stedet vælge det højeste rekuperationsniveau. På motorvejen kan du med fordel bruge friløb/coasting.

Kraftig regenerativ bremsning kan få de trækkende hjul til at miste vejgrebet og skride, når vejen er glat. Heldigvis tilpasser mange moderne elbiler dette automatisk. Undersøg, om din bil gør det. Hvis ikke, bør du manuelt reducere rekuperationsniveauet ved kørsel på isglatte eller meget våde veje.

Når en elbils batteri er fuldt opladet, er regenerativ bremsning begrænset eller helt deaktiveret, fordi batteriet ikke har plads til at lagre den genvundne energi. Med go-e Charger kan du indstille en ladegrænse i kWh. På den måde kan du sørge for, at der er ledig batterikapacitet til regenerativ bremsning.

Hvis du regelmæssigt kører ned ad bakke, når du forlader hjemmet, kan du dermed genvinde mere energi i stedet for at lade den gå til spilde. Som en ekstra fordel kan du fortsat nyde den behagelige one-pedal-køreoplevelse i stedet for at skulle bruge bremsepedalen hele vejen ned.

Eksempel:

• Batterikapacitet: 60 kWh

• Batteriniveau, når du kommer hjem: 25 kWh

• Forventet rekuperation på morgenturen ned ad bakke: 5 kWh

I stedet for at oplade batteriet til ~56–58 kWh kan du indstille laderen til at tilføre 30 kWh. Du starter dermed turen med 55 kWh og har plads til at genvinde de resterende 5 kWh gratis.

Regenerativ bremsning kan virke som en moderne funktion i elbiler. I virkeligheden har teknologien eksisteret i mere end 100 år. Ja, idéen er overraskende gammel.

• 1886: Det første regenerative bremsesystem

Konceptet bag regenerativ bremsning er faktisk ældre end bilen. I 1886 opfandt den amerikanske elektroingeniør Frank J. Sprague det første kommercielle regenerative system til elektriske sporvogne i Richmond, Virginia. 

Når sporvognene kørte ned ad Richmonds stejle bakker, fik tyngdekraften dem til at køre hurtigere, end elmotorerne drev dem. Det fik motorerne til at fungere som generatorer. Processen skabte elektromagnetisk modstand, som sænkede sporvognenes fart sikkert, samtidig med at elektriciteten blev sendt tilbage til luftledningerne og kunne hjælpe andre sporvogne op ad bakkerne.

• Begyndelsen af 1900-tallet: Regenerativ bremsning var ikke ligetil

I tidlige luksuselbiler som Baker Electric Runabout var rekuperation en meget manuel og krævende opgave. Funktionen var langt fra integreret elegant i én pedal, som den er i dag.

For at sænke farten ned ad en bakke skulle føreren manuelt betjene en stor mekanisk kontakt, der fysisk ændrede motorkontrolleren fra "fremdrift" til "generator". Hvis det blev gjort i den forkerte rækkefølge eller ved den forkerte hastighed, kunne bilens sikringer springe øjeblikkeligt, eller hjulene kunne blokere brat. Af frygt for at skride valgte de fleste bilister derfor helt at ignorere funktionen og bruge de mekaniske bremser.

• 2009: Formel 1 gjorde det til en performancefunktion

I mere end et århundrede blev rekuperation markedsført som en fornuftig måde at spare energi på. I 2009 vendte Formel 1 op og ned på det image ved at introducere et system, der gjorde regenerativ bremsning til et redskab til at forbedre bilernes performance.

Ved kraftige opbremsninger fra høj hastighed opsamlede en motor-generator-enhed på bagakslen kinetisk energi, som ellers ville være gået tabt som varme. I stedet for blot at spare brændstof blev energien lagret i et batteri eller et mekanisk svinghjul. Føreren kunne derefter trykke på en "boost-knap" på rattet og frigive den lagrede energi som et øjeblikkeligt effektboost på 80 hk til fx en overhaling.

Regenerativ bremsning bruges ikke kun i elbiler. Teknologien findes flere steder, end du måske tror. Energigenvinding anvendes blandt andet i tog, elcykler, bygninger og elevatorer. Selv nogle benzin- og dieselbiler har integrerede systemer til energigenvinding.

• Elektriske tog og metroer: Når et tog bremser eller kører ned ad bakke, kan det genvinde 10–30 % af energien. Hvis et andet tog i nærheden har brug for strøm, kan elektriciteten bruges næsten øjeblikkeligt. Ellers omdannes den typisk til varme.

• Elcykler: Nogle elcykler kan oplade batteriet under kørsel ned ad bakke, når motoren sender elektricitet tilbage til batteriet. Det giver ikke enorme mængder energi, men kan være nyttigt på en lang tur.

• Ventilationssystemer: Moderne bygninger kan genvinde 60–80 % af varmen fra udsugningsluften og bruge den til at opvarme frisk luft om vinteren. Det kan mærkes på varmeregningen.

• Elevatorer: En tung elevator på vej ned eller en let elevator på vej op kan generere elektricitet og sende den tilbage til bygningens elektriske system. Ja, selv elevatoren på kontoret kan bidrage til energiregnskabet.

• Benzin- og dieselbiler: Nogle konventionelle biler anvender også rekuperation. Systemer som Mazdas i-ELOOP opsamler energi ved bremsning eller friløb. Energien bruges til at oplade 12-voltsystemet og kan efterfølgende drive aircondition, lydanlæg og andre mindre elektriske forbrugere i bilen.

Regenerativ bremsning bliver smartere år for år. Bilproducenter kombinerer ny hardware med intelligent software for at genvinde endnu mere energi og samtidig gøre kørslen mere jævn og komfortabel.

• Smartere styresystemer. Kunstig intelligens kan tilpasse den regenerative bremsning efter vejforhold, batteriets ladeniveau, kørestil og trafik for at genvinde så meget energi som muligt.

• Mere effektiv effektelektronik. Nye materialer som siliciumkarbid og galliumnitrid reducerer energitabet og forbedrer effektiviteten i elektriske drivlinjer.

• Bedre batterier og energilagring. Nogle fremtidige elbiler vil kombinere batterier med superkondensatorer. Det kan gøre det muligt at opsamle mere bremseenergi og samtidig reducere sliddet på batteriet.

I fremtiden vil elbiler kunne forudsige, hvornår de skal genvinde energi. Ved hjælp af navigation, kameraer og sensorer vil bilen vide, når den nærmer sig et trafiklys, et sving eller en strækning ned ad bakke, og automatisk vælge det optimale niveau for regenerativ bremsning. Det vil forbedre energieffektiviteten, øge rækkevidden og gøre kørsel i elbil endnu mere komfortabel.

Den nye Euro 7-emissionsstandard, som gælder for nye typegodkendelser af personbiler fra den 29. november 2026 og for alle nyregistrerede nye biler fra den 29. november 2027, indfører for første gang grænseværdier for partikelemissioner fra bremser.

Rene elbiler har en strengere grænse på 3 mg/km. Til sammenligning må biler med forbrændingsmotor, hybrider og brændselscellebiler udlede 7 mg/km. Den lavere grænse for elbiler afspejler, at de i høj grad benytter regenerativ bremsning. Det reducerer brugen af konventionelle friktionsbremser og dermed mængden af bremsestøv.