Når du køber en elbil, er det batteriet, du i virkeligheden betaler mest for. Det koster nemlig mere end både elmotorerne, det elegante interiør og selve karrosseriet. Batteriet er faktisk suverænt den dyreste del af bilen – og det er der gode grunde til.
Det er nemlig batteriet, der afgør, hvor langt du kan køre på en opladning, hvor hurtigt du kan lade, og hvor meget bilen er værd, når du en dag sælger den igen.
Derfor er viden om elbilbatterier – hvor længe de holder, hvordan de fungerer, og hvordan du passer bedst på dem – helt afgørende, hvis du vil eje, vedligeholde og sælge elbilen på den kloge måde. Her får du en komplet guide med den nyeste viden fra markedet, sammenligninger og konkrete råd til, hvordan du får dit batteri til at holde længst muligt.
Indholdsfortegnelse
Ja. Batteriet i en moderne elbil holder betydeligt længere, end man troede, da elbilerne for alvor kom på vejene for efterhånden mere end ti år siden. Det er faktisk en af de vigtigste pointer at huske, når du overvejer at skifte til elbil — for det bør fjerne en stor del af bekymringen ved en så stor og grøn investering.
Et stort studie med mere end 10.000 forskellige - og helt almindelige - elbiler gennemført af Geotab viser, at den forventede levetid for en moderne elbils batteri vil være mere end 10 år, og i mange tilfælde helt op til 20 år – altså væsentligt længere end de fleste biler overlever i drift. Det betyder også, at batteriet vil holde længere end den gennemsnitlige levetid for den typiske almindelige bil med forbrændingsmotor.
Der er flere forklaringer på, at elbilbatteriernes levetid er steget markant. Den vigtigste er måske, at vi i dag har langt mere empiri og realtidsdata at bygge viden på. Vi er simpelthen blevet klogere, og vi ved nu, at branchen var for skeptisk, da de første elbiler rullede ud på vejene. Efter mange års driftserfaring siger erfaringen nu, at batterierne rent faktisk ældes bedre end forventet: Selv ældre elbiler har vist langt mindre kapacitetstab end forventet.
Men det er kun en del af forklaringen. Der er også sket en rivende udvikling i batteriteknologien og særligt styringen af dem. Fem forbedringer har især gjort en forskel:
Tilsammen betyder alle disse teknologiske fremskridt altså, at et moderne elbilbatteri i praksis vil leve længere end resten af bilen.
Kilde: ADAC
Der findes to typer af elbilbatterier, der dominerer elbilmarkedet i dag: LFP (Lithium-jern-fosfat) og NMC (Lithium-nikkel-mangan-kobolt). Begge har fordele og ulemper, som påvirker både rækkevidde, pris og levetid.
LFP-batterier er billigere at producere, har lav brandrisiko og tåler mange tusinde ladecyklusser. Ulempen er en lidt lavere energitæthed – hvilket betyder kortere rækkevidde pr. opladning. Til gengæld kompenserer den høje stabilitet og lang levetid for det.
NMC-batterier har højere energitæthed og dermed bedre ydeevne og længere rækkevidde. De bruges især i større og mere kraftfulde elbiler samt i lastbiler fra alle de store mærker. Ulempen er, at de kræver aktiv køling, koster mere at producere og som regel har en lidt kortere levetid.
Så kort sagt:
I 2024 udgjorde LFP-batterier omkring halvdelen af verdensmarkedet, og alt peger på, at de vil dominere budget- og mellemklassebiler i de kommende år. Køber du en elbil i dag, er der næsten 100 % sandsynlighed for, at den har et LFP-batteri – og for de fleste bilister er det det helt rigtige valg.
Et batterier med LFP-kemi tåler typisk 2.000–3.000 fulde opladningscyklusser, mens NMC-batterier ligger omkring 1.500–2.500 cyklusser. En ladecyklus er defineret som når batteriet aflades fra 100 % til 0 % og lades op til 100%.
Forskningen i batterilevetid pr. cyklus er intens blandt verdens største producenter:
Det bør endda nævnes, at de fleste elbilejere jo kun lader deres bil delvist fra dag til dag. Altså at de holder batteriet mellem 20–80 %, og det udsætter batteriet reelt for færre fulde cyklusser og dermed slides det langt mindre - og derfor holder det endnu længere end tallene antyder.
Så kort sagt: Færre + fladere opladninger = længere batterilevetid.
En anden vigtig faktor, med stor indflydelse på batteriets levetid, er typen af strøm, du oftest vælger at lade med. Det er mindst lige så afgørende for batteriets holdbarhed.
Lademetoden har stor indflydelse over tid. Når du lader din elbil, sker det enten via AC-ladning (vekselstrøm) eller DC-ladning (jævnstrøm). Forskellen ligger i, hvor strømmen omdannes – og det har betydning for både batteriets sundhed og levetid.
AC-ladning er den mest almindelige og anbefalede lademetode til daglig brug – typisk hjemme i en ladeboks - fra fx go-e - eller ved offentlige ladestandere i bybilledet med 11/22 kW. Her tilføres vekselstrøm til bilen, og bilens interne lader (kaldet bilens “onboard charger”) står for at konvertere strømmen til jævnstrøm, som batteriet kan lagre og bruge.
Denne proces sker med lav varmeudvikling og i et kontrolleret tempo, hvor batteriets temperaturstyring nemt kan følge med. Det betyder, at AC-ladning generelt belaster battericellerne mindre og reducerer risikoen for spændingsubalance og elektrokemisk stress.
DC-ladning, også kaldet lynladning, bruges primært på længere ture. Her sker konverteringen i selve ladeboksen eller ladestanderen, hvorefter strømmen sendes direkte ind i batteriet som jævnstrøm, typisk med effekter på 100–350 kW. Det omgår bilens interne lader og tillader ekstremt hurtig opladning – typisk 0–80 % på 10–30 minutter.
Ulempen er, at den høje effekt skaber hurtig varmeudvikling i battericellerne og øger ionspændingen mellem elektroderne. Det kan over tid accelerere degradering, især hvis batteriet ofte lynlades ved høj temperatur eller over 80 %.
Populært sagt kan man sige, at AC-ladning er batteriets ”nattesøvn” – rolig og sund og god for bilen i længden. DC-ladning er som en hurtig RedBull – effektiv, men bør indtages med måde. Derfor anbefaler producenterne, at du primært lader med AC.
Du bør lynlade så sjældent som muligt for at passe på dit batteri. De fleste producenter anbefaler, at DC-ladning kun bruges på længere ture eller når tiden er knap. I dagligdagen bør du passe på batteriet og kun lade via AC.
Ifølge data fra Battery University viser nye tests, at batterier, der lynlades ofte (dvs. flere gange om ugen), kan miste op til dobbelt så meget kapacitet over 200.000 km sammenlignet med batterier, der hovedsageligt AC-lades. Særligt ved høje temperaturer – over 35 °C i batteriet – øges risikoen for accelereret slid.
Derfor anbefaler vi hos go-e:
Det er klart, at AC-ladning ikke altid er en mulighed. Bor du i lejlighed, kan det fx være vanskeligt at få adgang til en egen ladeboks, men så kan en mobil lader - som fx go-e Charger Gemini flex 2.0 - være en mulig løsning. Et andet alternativ kan være at AC-lade på arbejdet eller i arbejdstiden i stedet for. På den måde får du maksimal levetid og stabil kapacitet i mange år – uanset om din elbil kører 10.000 eller 300.000 kilometer. Og husk at holde reglen om så mange flade ladecyklusser som muligt. Så er du på den sikre side.
Når du lynlader (DC), leverer laderen jævnstrøm direkte til batteriet. I praksis er strømmen dog ikke 100 % jævn. Der kan følge små bølger med – kaldet “ripples” – som er små AC-svingninger oven på DC-strømmen fra laderens effektelektronik.
Svingninger har to bivirkninger, som batteriet absolut ikke bryder sig om:
Begge dele kan øge det langsigtede slid yderligere i forhold til rolig AC-hjemmeladning, hvor bilens indbyggede lader glatter strømmen mere og tempoet er lavere.
Du undgår bedst “ripples” ved lyd-/DC-ladning, hvis du stopper ladningen omkring 80-90 % i stedet for at presse til 100 %, når du husker at forvarme/forkøle via bilens termostyring før lynladning, og hvis du vælger en moderne lynladere med bedre filtrering (mindre ripple).
Temperaturen betyder meget for både rækkevidde og slid på elbilens batteri. Temperaturen er faktisk afgørende for både for batteriets umiddelbare ydeevne og dets langsigtede levetid. Men hvor afsnittet ovenfor handler om den interne varmeudvikling under opladning, fokuserer vi nu på den omgivende temperatur, som påvirker, hvor effektivt batteriet fungerer i det daglige.
Ved kulde falder batteriets kemiske aktivitet, og strømmen flyder langsommere mellem elektroderne. Det betyder, at både effekt og rækkevidde reduceres - men kun midlertidigt, og der er ikke tale om slid på batteriet. Ved omkring –10 °C kan rækkevidden falde med 20–30 %, fordi batteriet både bruger energi på selvopvarmning og midlertidigt mister energitæthed.
I den anden ende af skalaen kan meget høje temperaturer over længere tid skade cellerne permanent. Varmen fremskynder de kemiske reaktioner i elektrolytten, hvilket kan føre til hurtigere degradering og kapacitetstab.
De fleste moderne elbiler modvirker dette med aktiv temperaturstyring, der holder batteriet inden for det optimale temperaturområde (ca. 20–30 °C). Det er også grunden til, at du bør forvarme bilen, mens den stadig er tilsluttet ladeboksen – så bruges netstrømmen til at varme batteriet op i stedet for strøm fra selve batteriet, hvilket både sparer rækkevidde og skåner cellerne.
Du kan desuden i denne tidligere artikel her på bloggen læse meget mere om, hvorfor din nye elbil aldrig vil nå op på den påståede WLTP rækkevidde - og hvorfor det endda er helt ok.
Ja, der er nogle ting, du skal tænke på, som har indflydelse på dit batteris levetid. Selv når bilen står stille, bruger elektronik og termostyring lidt energi. Mange elbiler taber ca. 1–2 % pr. døgn ved stilstand.
For at minimere tab og slid, hvis bilen står parkeret i mere end 12 timer:
Med en smart ladeboks fra go-e - som fx go-e Charger CORE - kan du altid sætte ladestop i kWh/SoC og dermed undgå at bilen bliver stående fuldt opladet i fx varme perioder, hvor du ikke bruger bilen dagligt. Og det er med til at undgå unødvendigt slid på batteriet.
Som altid, når ny teknologi bryder igennem, opstår der myter. Her er tre af de mest sejlivede – og hvorfor de ikke passer.
Produktion af batterier kræver energi og udvinding af sjældne mineraler, ja. Til gengæld udleder den færdige elbil langt mindre CO2 i bilens levetid. Så hver gang elbilen kører, så betaler den af på sin ”gæld til miljøet”.
Men nye tal og undersøgelser viser faktisk, at allerede efter ca. 20.000 km., så er klimaregnskabet vendt til elbilens fordel. Så ja, det er en myte. Og ja, det bedste valg for miljøet er at købe en elbil næste gang.
Det var faktisk forventningen, da de første elbiler kom frem i 00’erne. Men data fra over 10.000 forskellige elbiler viser, at batterier over en bred kam kun taber 1–2 % kapacitet om året.
Batteriet i de nyere elbiler, du møder på vejene i dag, holder typisk 10-15-20 år, før det er så mærkbart slidt, at det bør skiftes. Så ja, det er en myte. Og nej, du kommer ikke til at skulle bytte batteri i din bil - med mindre du forventer at køre i den i mere end 20 år.
Langt de fleste producenter giver 8 års garanti på batteriet – ofte med en garanti om mindst 70 % kapacitet tilbage efter de første 8 år.
Nu viser feltstudier endda, at batterier i praksis klarer sig meget bedre end forventet: Selv biler, der har kørt over 300.000 km, bevarer ofte over 80 % af deres oprindelige kapacitet. Så ja, det er en myte. Og nej, din elbil kører ikke halvt så langt på en opladning efter få år.
Susanne Palli, Chief Expansion Officer, go-e30 km kortere rækkevidde
Jeg har efterhånden kørt i min Tesla Model 3 i tre år og har i alt kørt mere end 122.000 km. I løbet af de seneste 2,5 år har jeg bemærket et fald i rækkevidden på omkring 30 km. I øjeblikket er rækkevidden på min elbil 300 km om vinteren og 450 km om sommeren.
Batterigarantien dækker lidt forskelligt fra producent til producent. De fleste tilbyder i dag en særskilt garanti på typisk 8 år eller ca. 160.000 km– alt efter hvad der kommer først. Den dækker fejl i batteriet (f.eks. defekte celler eller unormalt stort kapacitetstab), og inkluderer typisk også et krav til minimum kapacitetsbevarelse over tid.
Falder kapaciteten under garantigrænsen - fx under de 70% - indenfor garantiperioden, så vil fabrikanten dække omkostningerne til udskiftning eller reparation; forudsat at alle betingelser er opfyldt (service, almindeligt brug, vedligehold osv.). I praksis sker det dog yderst sjældent, da, som vi har været inde på allerede, moderne batterier typisk degraderer langsomt og sjældent rammer garantigrænsen.
Du skal altså se garantien som din tryghed for, at batteriet holder længe, og ikke som et løfte om, at batteriet forbliver som nyt i hele bilens levetid.
Der er flere grunde til, at du bør være opmærksom på disse detaljer:
Selvom batterigaranti giver en høj grad af tryghed, dækker den ikke alt. De fleste producenter stiller nemlig krav til, hvordan bilen bruges og vedligeholdes – og garantien kan bortfalde, hvis batteriet skades som følge af forkert brug. Det kan fx være:
Alt dette vil fremgå af bilens manual og være forskelligt fra model til model. Batteriet er altså bygget til at holde længe, men det forudsætter, at man behandler det korrekt. Derfor bør du læse manualen, så du er sikker på, at du lader og behandler batteriet, som producenten foreskriver. Overholdes producentens anbefalinger for opladning, temperatur og service, så vil garantien i praksis dække langt, langt de fleste fejl – men ikke dem, der skyldes forkert brug.
Når du køber brugt elbil, bør du altid tjekke batteriets helbredstilstand (“State of Health” eller kort SoH). Det tal – i procent – viser, hvor meget kapacitet batteriet har tilbage sammenlignet med som nyt.
Den nemmeste løsning er at få lavet en batteritest. FDM, flere forhandlere og mærkeværksteder tilbyder i dag SoH-tests med rapport, der viser kapacitet, cellebalancer og eventuel slitage. Rapporten fungerer som bilens “tilstandsrapport” og kan være et vigtigt forhandlingsredskab. Med en sådan test i hånden, har du adgang til alle tænkelige data om, hvordan batteriet er blevet behandlet siden bilen forlod fabrikken. Fx hvor meget kapacitet, der er på batteriet nu i forhold til da bilen var ny, hvor ofte bilen er blevet lynladet mv.
I nogle biler kan du selv se SoH via bilens app eller diagnoseværktøj, og ellers kan tredjeparts-værksteder aflæse det gennem bilens OBD-port. Et batteri med SoH over 90 % efter flere års brug er i rigtig god stand. Ligger værdien under 80 %, kan det tyde på hård belastning eller hyppig lynladning.
En række små leveregler kan medvirke til, at du kan forlænge dit elbil batteris levetid anseeligt, og dermed være med til at sikre, at du får større fornøjelse af din elbil:
Ja – batterier i elbiler kan faktisk repareres. De fleste moderne elbilbatterier er modulopbyggede, hvilket betyder, at de består af individuelle celler samlet i moduler, og sammen med andre moduler udgør de så hele batteripakken i bilen. Hvis et modul fejler, kan det i mange tilfælde udskiftes eller repareres, uden at hele batteriet skal erstattes. Det gør det meget billigere at reparere et defekt eller nedslidt batteri.
Førende bilproducenter i verden - VW, BMW, Renault, Tesla m.fl. - har allerede udviklet diagnosesoftware, der kan identificere svage celler eller ubalancer mellem modulerne. Og ved hjælp af termiske og elektriske tests kan værksteder isolere problemet og nøjes med at udskifte defekte enheder.
Samtidig indfører EUs kommende Battery Regulation fra 2027 et krav om “design for repair”. Det betyder, at fremtidige batterier skal kunne adskilles uden specialværktøj – netop for at lette reparation og genbrug. På sigt vil det betyde, at det altid vil være muligt at reparere et defekt batteri frem for at skifte det ud. Og samtidigt, at de materialer, man borttager under reparationen, vil kunne genanvendes til andre formål.
Det koster forholdsvis mange penge at udskifte et helt batteri, da selve det nye batteri er så kostbart. Priser varierer, men helt op til 200.000 DKK er ikke utænkeligt. Husk på, vi taler om bilens absolut dyreste del. Men heldigvis er det meget sjældent nødvendigt. De fleste fejl kan lokaliseres til ét modul, og kun i ekstreme tilfælde udskiftes hele pakken.
Ifølge data fra Recurrent Auto så er det på tværs af alle årgange og modeller kun 2,5 % af batterierne, der er blevet udskiftet, når en elbil skrottes (i USA). Og for biler fra 2016 eller nyere, så er tallet helt nede på under 1%.
Men kan et nedslidt batteri ikke repareres og dækker garantien ikke, så er et bytte absolut en udvej. Prisen vil afhænge af bilmodel, kapacitet, kemi mv.:
Ja – og teknologien bliver hurtigt bedre. EU’s batteriforordning stiller krav om høj genvindingsgrad: 90 % af kobber, nikkel og kobolt skal genvindes senest i 2027. 50 % af lithium – stigende til 80 % i 2031. Nye batterier skal fra 2031 indeholde 16–26 % genanvendte materialer.
De bedste anlæg når allerede over 95 % genvinding af de værdifulde metaller.
Når et elbilbatteri ikke længere egner sig til transport - fx når kapaciteten falder til under 70 % - er det langt fra værdiløst. Batteriet kan fortsat lagre store mængder energi og får derfor ofte et “second life” i stationære energisystemer. Det sker, fordi de fleste moderne batteripakker er elektronisk modulopbyggede, så de kan omkonfigureres og tilpasses andre formål uden større indgreb.
Flere store og etablerede virksomheder som fx STENA Recycling arbejder allerede i dag målrettet med disse teknologi, så et udtjent bilbatteri får et godt andet liv i mikronetværk (microgrids), datacentre og lokale energilagre til bygninger og solcelleanlæg. Disse systemer er på sigt vigtige elementer i vores samlede grønne omstilling, da de hjælper med at stabilisere elnettet ved at udjævne spidsbelastninger og lagre strøm fra vedvarende energikilder som sol og vind.
Der findes også mobile løsninger: gamle bus- og varebilsbatterier bliver sat sammen til containerbaserede lagringssystemer til byggepladser, festivaler og nødforsyning. Her overvåges batteriernes helbred via Battery Management Systems (BMS), som måler temperatur, spænding og restkapacitet i realtid, så sikkerheden forbliver høj.
Branchen er stadig i udvikling, men værdien i et udtjent batteri er betydelig – både økonomisk og ressourcemæssigt. Et udtjent 75 kWh batteri med under 70% SoH kan stadigvæk lagre energi nok til at drive et gennemsnitligt hus i flere dage, og indeholder desuden store mængder værdifuld kobber, nikkel, lithium og grafit, som kan genvindes.
Derfor bliver genbrug og “second life”-projekter en central del af batteriets cirkulære livscyklus:
Derefter som stationært energilager,
Og til sidst som råstof i produktionen af nye batterier og elektronik.
Konklusion og sammenfatning
Elbilbatteriet er ikke bare bilens dyreste komponent – det er også dens vigtigste. Og modsat mange af de myter, der florerer, viser både forskning og erfaring, at moderne elbilbatterier er både holdbare, sikre og langt mere stabile, end man tidligere troede: Med den rette brug kan du forvente, at et batteri holder mere end 10 år, og i rigtig mange tilfælde op til 15–20 år eller endnu længere
Den største forskel på et batteri, der holder længe, og et, der slides hurtigere, handler om hvordan du lader og bruger bilen. Regelmæssig AC-ladning med en smart ladeboks, moderate ladningsniveauer (inden for 20–80 %), og undgå unødig varme eller kulde, forlænger levetiden betydeligt. Lynladning og høj varme øger derimod slid og degradering over tid – og bør kun bruges, når det er nødvendigt.
Batterierne er i dag bygget, så de kan repareres modul for modul, og næsten alle materialer kan genanvendes. Samtidig viser udviklingen, at batterier, der ikke længere egner sig til kørsel, ofte får et “second life” som stationære energilagre eller lignende.
Skift sprog
For at kunne levere en optimal brugeroplevelse har vi brug for nogle tredjepartsteknologier. Du kan se og aktivere dem nedenfor. Hvis du ønsker at ændre dine indstillinger på et senere tidspunkt, kan du gøre det via samtykkeindstillingerne. Til databeskyttelseserklæring. Til impressum.
Nødvendige cookies og funktioner er påkrævet for at kunne bruge hjemmesiden.
En nødvendig cookie til lagring af login-oplysninger for backend-redaktører.
En nødvendig cookie til at gemme dine databeskyttelsesindstillinger.
Funktioner udvider hjemmesidens grundlæggende funktion, tredjepartsteknologier er integreret, og disse kan også indsamle data om deres brugere.
Giver mulighed for visning af kortmateriale (billeder) fra openstreetmap for at kunne vise kortfunktionalitet. Ved at tillade denne funktion accepterer du openstreetmaps databeskyttelseserklæring.
Tillader afspilning af videoer hostet på vimeo.com. Ved at tillade denne funktion accepterer du Vimeos databeskyttelseserklæring.
Tillader afspilning af videoer hostet på youtube.com. Ved at tillade denne funktion accepterer du Googles databeskyttelseserklæring.
Giver mulighed for integration af Google Maps-funktioner. Ved at tillade denne funktion accepterer du Googles databeskyttelseserklæring.
Tillader integration af AI-genereret indhold. Indholdet gennemgås aktivt, men kan indeholde enhver form for tredjepartstjenester.
Denne chat bruger en cookie til at interagere med dig og vedligeholde din chathistorik for kvalitetssikring (læs vores privatlivspolitik her).
Giver mulighed for at bruge ReCaptcha til at identificere dig som menneske. Ved at acceptere brugen af denne funktion accepterer du Googles databeskyttelsesbestemmelser.
Disse cookies kan placeres af vores partnere via vores hjemmeside for at oprette en profil over dine interesser og vise dig relevante annoncer på andre hjemmesider. Cookies gemmer ikke direkte personoplysninger, men kan entydigt identificere din browser og slutenhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du oftere se ikke-personaliserede reklamer. Disse cookies bruges kun med dit samtykke, og kun så længe du ikke har deaktiveret den pågældende cookie.
Som markedsføringscookie bruger vi blandt andet Google Analytics, Facebook Pixel og Hotjar. Vi kan ikke udelukke, at Google Irland eller Meta Irland kan videregive personoplysninger til moderselskabet i USA, og at amerikanske sikkerhedsmyndigheder kan få adgang til oplysningerne på grund af gældende lovgivning. Hvis du tillader markedsføringscookies, giver du udtrykkeligt samtykke til denne dataoverførsel i henhold til art. 49, stk. 1, i GDPR.
Disse cookies giver os mulighed for at registrere besøg, besøgskilder og besøgsadfærdsdata for at forbedre kvaliteten af vores hjemmeside. På den måde kan vi bl.a. se, hvilke sider er mest populære, og hvordan besøgende bevæger sig rundt på hjemmesiden. De oplysninger, der indsamles i den forbindelse, indsamles som aggregerede værdier og kan således ikke henføres direkte til en person. Hvis du tillader disse cookies, kan vi løbende videreudvikle tilbuddene på vores hjemmeside i overensstemmelse med dine ønsker.
