Rækkeviddeangst: Hvad det er, og hvordan du undgår det?

Hvis du overvejer at købe en elbil, har du sikkert stillet dig selv spørgsmålet: Hvad nu hvis batteriet løber tør, før jeg når frem? Den bekymring kaldes rækkeviddeangst og er stadig en af de mest almindelige barrierer for at skifte til elbil.

Men hvor stort et problem er det egentlig i dag? Er rækkeviddeangst stadig en reel udfordring, eller bygger den mest på forestillinger fra elbilernes første år?

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad rækkeviddeangst er, hvorfor den opstår, og hvordan du med den rette viden og nogle enkle vaner kan køre elbil med ro i maven – både i hverdagen og på de lange ture.

5 hurtige fakta om rækkeviddeangst

• Moderne elbiler kan typisk køre 350-600 km på en opladning afhængigt af model og kørselsforhold.

• Danskere kører i gennemsnit langt mindre hver dag end en moderne elbils rækkevidde, hvilket betyder, at de fleste sjældent har behov for offentlig opladning i hverdagen.

• Rækkevidden påvirkes blandt andet af temperatur, hastighed, vind, terræn og bilens last.

• Den bedste måde at undgå rækkeviddeangst på er at lade bilen hjemme, planlægge længere ture på forhånd og holde en passende batterireserve.

• De fleste elbilister oplever, at rækkeviddeangsten forsvinder efter få ugers eller måneders erfaring med bilen.

Rækkeviddeangst er frygten for, at en elbil løber tør for strøm, før man når sin destination eller den næste ladestation. Bekymringen handler derfor ikke kun om bilens rækkevidde, men også om usikkerheden ved, om det er muligt at finde en ladestander i tide, eller om den er ledig og fungerer, når man har brug for den.

Selvom rækkeviddeangst forbindes med elbiler, er følelsen ikke ny. Mange bilister har tidligere oplevet nervøsiteten ved at se brændstofmåleren nærme sig tom, mens den næste tankstation stadig ligger et stykke væk. Forskellen er, at de fleste gennem mange års erfaring ved præcis, hvor langt en benzin- eller dieselbil kan køre, og at tankstationer er lette at finde. Med en elbil kan det i starten føles mindre intuitivt at vurdere, hvor langt bilen kan køre på den resterende strøm, og det kan kræve lidt mere planlægning.

At netop rækkevidde og opladningsmuligheder fylder hos mange bilister, understøttes af en dansk undersøgelse fra FDM, Elbilforeningen (FDEL), DTU og Ingeniørforeningen IDA blandt 1.792 bilejere. Undersøgelsen viser, at bekymringer om rækkevidde og lademuligheder fortsat er en væsentlig barriere for mange, der overvejer at skifte til elbil, og at 42 % af de adspurgte elbilejere er utilfredse eller meget utilfredse med den offentlige ladeinfrastruktur. Dette kan pege på, at rækkeviddeangst i høj grad også handler om tillid til, at der er gode og lettilgængelige opladningsmuligheder, når behovet opstår.

Rækkeviddeangst opstår sjældent af en enkelt årsag. Ofte er det en kombination af manglende erfaring, usikkerhed omkring opladning og misforståelser om elbilers reelle rækkevidde. I de følgende afsnit ser vi nærmere på de mest almindelige årsager til rækkeviddeangst, og hvorfor mange af dem i dag er mindre problematiske, end de umiddelbart kan virke.

Den største årsag er ganske enkelt, at bilen er ny. Når man har kørt benzin- eller dieselbil i mange år, ved man intuitivt, hvor langt bilen kan køre på en halv tank. Den erfaring har nye elbilister naturligvis ikke.

De første måneder holder mange derfor ekstra øje med batteriprocenten og lader oftere, end det egentlig er nødvendigt. Efterhånden lærer man, hvor meget strøm bilen bruger på den daglige pendling, motorvejskørsel eller familieturen, og usikkerheden aftager derfra gradvist. Her vil mange nu opleve, at batteriprocenten efter noget tid bliver lige så uinteressant som brændstofmåleren tidligere var.

Rækkeviddeangst skyldes ofte en bekymring for, om der er en ledig ladestander, når man får brug for den, eller om opladningen tager for lang tid. Tidligere kunne det være en reel udfordring, men i dag er antallet af offentlige ladestandere vokset markant, og hurtigladere findes langs de fleste større veje og motorveje. Samtidig kan mange moderne elbiler oplades fra 10 til 80 % på omkring 20–30 minutter under optimale forhold, hvilket ofte passer godt med en kort pause på længere køreture.

En anden almindelig årsag til rækkeviddeangst er usikkerhed om, hvor langt en elbil egentlig kan køre på en opladning. Mange forventer, at bilen altid kan opnå den officielle WLTP-rækkevidde, og bliver derfor bekymrede, hvis den faktiske rækkevidde viser sig at være kortere.

WLTP er en standardiseret testmetode, der gør det muligt at sammenligne forskellige bilmodeller under ensartede forhold. Tallene giver derfor et godt sammenligningsgrundlag, men de er ikke en garanti for, hvor langt bilen kan køre under alle kørselsforhold.

Når nye elbilister oplever, at den reelle rækkevidde varierer, kan det skabe usikkerhed, også selvom bilen stadig har rigeligt med strøm til den planlagte tur. Efterhånden som man lærer bilens energiforbrug at kende i forskellige situationer, bliver det langt lettere at vurdere den praktiske rækkevidde, og bekymringen aftager typisk.

For mange handler rækkeviddeangst ikke kun om batteriets størrelse, men også om selve opladningen. Spørgsmål som "Hvor lang tid tager det at lade?", "Er ladestanderen ledig?" eller "Virker den, når jeg kommer frem?" kan skabe usikkerhed – især hos personer, der endnu ikke har erfaring med elbiler.

På længere ture kan bekymringen være endnu større, hvis man ikke kender området eller skal køre gennem flere lande. Her kan usikkerhed om ladeinfrastrukturen, forskellige ladeoperatører eller behovet for apps og ladekort få nogle til at overvurdere risikoen for at løbe tør for strøm.

I praksis er situationen dog blevet langt bedre de seneste år. Moderne elbiler kan automatisk planlægge ladestop undervejs, og navigationen viser typisk både ladestationernes placering, ladeeffekt og ofte også, om de er ledige. Samtidig udbygges ladeinfrastrukturen løbende i både Danmark og resten af Europa, hvilket gør det stadig nemmere at planlægge både korte og lange køreture.

Nej, for langt de fleste bilister er rækkeviddeangst ikke længere et reelt problem. Da de første masseproducerede elbiler kom på markedet for mere end ti år siden, var rækkevidden ofte under 200 kilometer, og antallet af offentlige ladestandere var begrænset. Dengang var bekymringen mere forståelig. Situationen ser helt anderledes ud i dag.

Danmark er et af de førende lande i Europa, når det gælder offentlig ladeinfrastruktur. Ifølge International Council on Clean Transportation (ICCT) har Danmark den højeste offentlige ladekapacitet pr. batterielektrisk bil i EU, og udbygningen af ladeinfrastrukturen er sket hurtigere end væksten i antallet af elbiler. Samtidig oplyser FDM, at der nu findes omkring 50.000 offentligt tilgængelige ladepunkter i Danmark, heraf ca. 7.000 lynladere.

Udbygningen sker også i resten af Europa, hvilket gør det stadig nemmere at planlægge længere køreture i elbil. Som en del af EU's Alternative Fuels Infrastructure Regulation (AFIR) skal der senest i 2030 være offentlige ladestationer mindst hver 60. kilometer langs det transeuropæiske vejnet (TEN-T).

For elbilister betyder det, at bekymringen for at finde en ladestander på længere ture bliver stadig mindre, både i Danmark og ved kørsel på tværs af Europa.

Herudover er det blevet gjort langt lettere at planlægge opladningen med moderne elbiler. Bilens navigation kan typisk vise nærliggende ladestandere, beregne, hvornår der er behov for et ladestop, og ofte også vise ladeeffekt og tilgængelighed. Det betyder, at bekymringen for ikke at kunne finde en ladestander i dag er langt mindre, end den var for blot få år siden.

Moderne elbiler har udviklet sig markant de seneste år. Batteriteknologien er blevet væsentligt forbedret, og mange nye modeller har i dag en officiel WLTP-rækkevidde på mellem 400 og 600 kilometer. Samtidig findes der modeller, som kan køre endnu længere på en opladning. For de fleste bilister betyder det, at én opladning er mere end tilstrækkelig til hverdagens kørselsbehov og også gør længere ture langt mere overskuelige end tidligere.

Det gælder blandt andet populære modeller som Tesla Model Y Long Range, Škoda Enyaq 85, Kia EV3 Long Range, Hyundai IONIQ 5 og Volkswagen ID.7 Pro S. Der findes desuden modeller med endnu længere rækkevidde, eksempelvis Mercedes-Benz CLA 250+ og Lucid Air Grand Touring. Tabellen nedenfor viser den officielle WLTP-rækkevidde for en række populære elbiler på det danske marked.

Hurtigere opladning gør også længere køreture i elbil langt nemmere. Mens AC-opladning primært egner sig til opladning hjemme eller ved længere ophold, gør DC-hurtigopladning – og især HPC-opladning (High Power Charging) – det muligt at tilføre en betydelig mængde strøm på kort tid. Ved egnede hurtigladere kan mange moderne elbiler under optimale forhold oplade batteriet fra 10 til 80 % på omkring 20-30 minutter.

På længere ture er det desuden sjældent nødvendigt at lade batteriet helt op. I stedet er det ofte nok at oplade bilen, så den kan nå næste etape af rejsen. Opladningen kan derfor som regel klares i løbet af en almindelig pause til kaffe, frokost eller et toiletbesøg, hvilket gør ladestoppene lettere at integrere i køreturen og mindsker bekymringen for at løbe tør for strøm undervejs.

Selvom rækkeviddeangst stadig fylder hos mange, der overvejer en elbil, ser hverdagen ofte anderledes ud. For de fleste danske bilister er den daglige kørsel langt kortere end en moderne elbils rækkevidde. Danmarks Statistik har fx vist, at 91 % af danske pendlere har under 100 kilometer til og fra arbejde, mens 77 % har under 50 kilometer. Det betyder, at de fleste kun bruger en mindre del af batteriet på en almindelig hverdag, og at selv elbiler med en moderat rækkevidde dækker langt de flestes kørselsbehov.

For bilister, der har mulighed for at oplade hjemme, fylder rækkevidden typisk langt mindre i hverdagen. I stedet for at vente, til batteriet næsten er tomt, kan bilen oplades natten over og være klar med rigeligt strøm til dagens planlagte køreture.

Hjemmeopladning er da også den foretrukne løsning for de fleste elbilister. I en europæisk undersøgelse gennemført af go-e i samarbejde med analyseinstituttet Marketmind svarer 81 % af de adspurgte elbilister, at de foretrækker at oplade hjemme.

Når bilen kan oplades regelmæssigt hjemme, bliver opladning hurtigt en naturlig del af hverdagen. Det reducerer behovet for at planlægge den daglige opladning eller være afhængig af offentlige ladestandere til den almindelige pendling.

Hvis det er nogle år siden, du sidst har sat dig ind i elbiler, vil du sandsynligvis blive overrasket over, hvor meget udviklingen er gået. Moderne elbiler kan køre markant længere på én opladning, oplades langt hurtigere end tidligere og hjælper samtidig føreren med at planlægge den optimale rute og de bedste ladestop undervejs. For de fleste er den daglige kørsel derfor helt ukompliceret. Og når turen går på ferie eller længere køreture, er det i dag langt nemmere og mere forudsigeligt at rejse i elbil, end mange forestiller sig.

Udviklingen ses tydeligt i både rækkevidde og batterikapacitet. Tabellen nedenfor viser, hvordan den gennemsnitlige rækkevidde og batteristørrelse for nye elbiler har udviklet sig siden 2015.

Kilde: ÖAMTC

Et af de spørgsmål, nye elbilister stiller oftest, er: Hvor langt kan en elbil egentlig køre?

Der findes ikke ét enkelt svar, fordi rækkevidden varierer fra model til model og afhænger af kørselsforholdene. Alligevel giver moderne elbiler, som man også kan se i tabellen ovenfor, et helt andet udgangspunkt end for bare få år siden.

Nedenstående tabel viser omtrentlige WLTP-rækkevidder for forskellige typer elbiler.

Det er dog vigtigt at huske, at WLTP-rækkevidden er et sammenligningsgrundlag og ikke en garanti for, hvor langt bilen kører under alle forhold. Den faktiske rækkevidde afhænger blandt andet af temperatur, hastighed, vejrtype, terræn og kørestil.

For de fleste bilister er en rækkevidde på omkring 300-400 kilometer rigeligt til hverdagens kørselsbehov. Selvom mange fokuserer på den maksimale rækkevidde, er det værd at se på, hvor langt de fleste faktisk kører.

Forestil dig en pendler, der har 35 km til arbejde. Det giver ca. 70 km om dagen. Selv med lidt ekstra kørsel til indkøb eller fritidsaktiviteter ender dagens samlede distance måske på 90-100 kilometer.

Har bilen en realistisk rækkevidde på omkring 400 kilometer, betyder det, at batteriet kun bruges med ca. 25 % på en almindelig hverdag. Det betyder, at mange elbilister hurtigt får en fast opladningsrutine, hvor bilen lades hjemme om natten og er klar med rigeligt strøm til dagens kørselsbehov næste morgen.

En weekendtur til sommerhuset eller familien kræver ofte lidt mere planlægning, men sjældent meget. FX vil en tur fra København til Odense eller Aarhus kunne klares af mange moderne elbiler uden opladning undervejs, afhængigt af bilmodel og kørselsforhold. Selv hvis et ladestop bliver nødvendigt, kan det ofte kombineres med en frokost, en kop kaffe eller et toiletbesøg.

På motorvejen falder rækkevidden typisk mere end ved by- og landevejskørsel. Årsagen til dette er enkel: Luftmodstanden vokser markant med hastigheden. Når hastigheden øges fra fx 110 til 130 km/t, stiger energiforbruget forholdsmæssigt mere end mange forventer. Derfor oplever mange, at bilen kan køre væsentligt længere ved 110 km/t end ved 130 km/t. Det betyder ikke nødvendigvis flere ladestop, men det kan gøre dem lidt hyppigere på meget lange ture.

Ingen elbiler bruger præcis den samme mængde strøm fra dag til dag. Ligesom en benzinbil kan have forskelligt brændstofforbrug afhængigt af forholdene, varierer en elbils energiforbrug og rækkevidde også.

Her er de vigtigste faktorer, der påvirker din elbils rækkevidde.

Temperaturen er en af de faktorer, der har størst betydning for en elbils strømforbrug og rækkevidde. Når temperaturen falder, arbejder batteriet mindre effektivt, samtidig med at bilen bruger ekstra energi på at opvarme både kabinen og batteriet. Om sommeren kan høje temperaturer også øge strømforbruget, blandt andet fordi aircondition bruger energi. Det betyder dog ikke, at man skal undvære varme eller køling for at spare strøm. På moderne elbiler udgør komfortfunktionerne som regel kun en mindre del af det samlede energiforbrug, især hvis bilen er udstyret med en varmepumpe, som opvarmer kabinen langt mere energieffektivt end traditionelle elektriske varmelegemer.

Jo hurtigere bilen kører, desto større bliver luftmodstanden, og desto mere energi skal der bruges til at holde farten. Ved almindelig landevejskørsel er energiforbruget derfor relativt lavt, mens kontinuerlig motorvejskørsel ved høje hastigheder øger strømforbruget betydeligt. FDM anbefaler også at være opmærksom på, at høj hastighed er en af de faktorer, der har størst betydning for en elbils rækkevidde, særligt på længere motorvejsture.

Modvind kan have overraskende stor betydning. Kraftig modvind fungerer næsten som en ekstra stigning og kan øge energiforbruget mærkbart. Kraftig regn eller sne øger desuden rullemodstanden, hvilket også reducerer rækkevidden. FDMs målinger viser, at en elbils energiforbrug om vinteren typisk kan stige med omkring 20-30 %, afhængigt af temperatur, vejrforhold og rute. Det skyldes ikke kun vind og nedbør, men også blandt andet opvarmning af kabinen, større rullemodstand fra vinterdæk og et koldt batteri. Derfor kan rækkevidden være mærkbart lavere på kolde og våde vinterdage end under milde og tørre forhold.

Kørsel i kuperet terræn kræver mere energi end kørsel på flade veje, fordi bilen skal bruge ekstra energi på at overvinde højdeforskelle. Internationale forskningsstudier viser, at vejens hældning er en af de faktorer, der har størst betydning for en elbils energiforbrug, mens FDM samtidig fremhæver, at elbiler kan genvinde en del af energien ved hjælp af regenerativ bremsning. Når bilen kører ned ad bakke, fungerer elmotoren som generator og sender strøm tilbage til batteriet. Den ekstra energi, der bruges på opstigningen, kan derfor delvist genvindes under nedkørslen – dog ikke fuldt ud på grund af energitab i systemet.

Ekstra passagerer, bagage og campingudstyr øger bilens vægt og kræver mere energi, særligt ved acceleration og kørsel i kuperet terræn. Ifølge ADAC har vægten dog mindre betydning for rækkevidden, end mange tror. I deres test med en Kia EV6 gav en maksimal ekstra last på 280 kg kun et 6 % højere strømforbrug under almindelig kørsel. Selv i en ekstrem test med gentagne accelerationer til 100 km/t og opbremsninger var merforbruget maksimalt 11 %, hvilket ADAC understreger ikke er repræsentativt for normal kørsel.

Den største påvirkning kommer derimod fra bilens aerodynamik. I ADACs test steg strømforbruget med 8 %, når to cykler blev transporteret på en bagmonteret cykelholder, mens to cykler på taget øgede strømforbruget med 25 % ved en gennemsnitshastighed på 120 km/t. Ved kørsel med campingvogn blev effekten endnu større. Ved 80 km/t steg strømforbruget med 54 %, ved 90 km/t med 79 %, og ved 100 km/t var merforbruget 103 %, hvilket i praksis næsten halverede rækkevidden. Testen viser derfor, at det især er øget luftmodstand – og ikke den ekstra vægt – der reducerer en elbils rækkevidde ved højere hastigheder.

Dæktryk og dæktype spiller også en rolle for en elbils strømforbrug. For lavt dæktryk øger rullemodstanden, hvilket betyder, at bilen skal bruge mere energi for at køre den samme distance. Ifølge FDM vil et dæktryk, der blot er 0,5 bar for lavt, typisk øge energiforbruget med 2-3 % på grund af den øgede rullemodstand. Samtidig viser FDM, at op mod halvdelen af alle biler kører med forkert dæktryk i et eller flere hjul, hvilket understreger, hvor let denne faktor kan blive overset.

Mange elbiler leveres derfor med dæk med lav rullemodstand, som er udviklet til at forbedre energieffektiviteten og øge rækkevidden. FDM anbefaler desuden, at dæktrykket kontrolleres mindst én gang om måneden, da dækkene gradvist mister luft over tid. Selv et mindre trykfald kan øge energiforbruget, mens et lille overtryk på omkring 0,1 bar kan forbedre energieffektiviteten uden at gå ud over dækkenes levetid eller bilens køreegenskaber.

Den bedste kur mod rækkeviddeangst er gode vaner. Efter kort tid bliver opladning lige så naturligt som at sætte telefonen til opladning om aftenen.

Tjekliste: Gode vaner i hverdagen

• Lad bilen hjemme, hvis du har mulighed for det.

• Lad batteriet op, når bilen alligevel holder parkeret.

• Lær bilens faktiske strømforbrug at kende.

• Brug bilens navigation til at beregne rækkevidde.

• Hold øje med vejret ved længere ture.

• Hav altid en passende batterireserve.

Ting, du bør undgå

• At lade hver eneste dag, hvis batteriet stadig har rigeligt strøm.

• At oplade til 100 % hver gang (medmindre producenten anbefaler det før en lang tur).

• At finde den absolut billigste ladestander, hvis batteriet er ved at være lavt.

• At presse batteriet helt ned til de sidste få procent.

Begge løsninger har deres fordele, og de fleste elbilister benytter begge dele. Hjemmeopladning dækker typisk den daglige kørsel, mens offentlige ladestandere gør det nemt at oplade på længere ture eller ved behov. Når du ved, hvornår de forskellige opladningsmuligheder giver bedst mening, bliver det både nemmere at planlægge kørslen og undgå unødig rækkeviddeangst.

Har du mulighed for at installere en ladeboks derhjemme, bliver opladning ofte en integreret del af hverdagen. Bilen kan lade om natten, mens du sover, og næste morgen er batteriet klar til dagens køreture. Det betyder, at du sjældent behøver at besøge en offentlig ladestander i hverdagen. En intelligent ladeboks giver desuden mulighed for funktioner som opladning med overskydende solenergi og opladning baseret på fleksible elpriser samt tids- og belastningsstyring.

Offentlige ladestandere er især relevante på længere ture, i byområder uden privat parkering eller hvis du ikke har mulighed for at lade hjemme.

Der findes flere forskellige typer:

• Normalladere (AC) er velegnede, når bilen holder parkeret i længere tid, fx ved arbejdspladsen eller under indkøb.

• Lynladere (DC) leverer væsentligt højere effekt og bruges primært på lange ture, hvor opladningen skal gå hurtigt.

For de fleste fungerer kombinationen bedst: hjemmeopladning til hverdag og hurtigladning på de lange ture.

De fleste oplever først rigtig rækkeviddeangst, når de skal på en længere køretur. Det kan være sommerferien sydpå, en skiferie eller en weekendtur gennem Danmark. Heldigvis er det også her, moderne elbiler og ladeinfrastrukturen har udviklet sig mest.

Hvor man tidligere selv skulle undersøge, hvor ladestationerne lå, klarer bilens navigation i dag ofte det meste af arbejdet. Indtaster du destinationen, beregner bilen automatisk, om der er behov for opladning undervejs. Hvis det er tilfældet, foreslår den passende ladestop baseret på bilens aktuelle batteriniveau, forventede energiforbrug og de tilgængelige lynladere langs ruten. Mange biler kan endda forvarme batteriet inden ankomst til en lynlader, så opladningen går hurtigere.

Det er samtidig blevet lettere at lade elbilen i udlandet. Tidligere kunne opladning på tværs af landegrænser kræve forskellige apps, ladekort og abonnementer. Med EU's AFIR-regler skal offentligt tilgængelige ladepunkter etableret fra 13. april 2024 give mulighed for ad hoc-opladning uden abonnement, samtidig med at der gælder krav om gennemsigtige og sammenlignelige priser. Det gør det nemmere og mere forudsigeligt at oplade på længere elbilture gennem Europa.

Selvom både bilen og den europæiske ladeinfrastruktur gør meget af arbejdet, er der stadig nogle gode vaner, der kan gøre turen mere afslappet.

• Oplad bilen til den batteriprocent, producenten anbefaler før lange ture – ofte 100 %.

• Planlæg ruten hjemmefra, hvis du skal køre gennem områder, du ikke kender.

• Kontrollér, at de planlagte ladestationer har den ønskede ladeeffekt.

• Hav mindst én alternativ ladestation i baghånden.

• Tag højde for vejret, især om vinteren.

• Medbring de ladekort eller apps, du normalt bruger.

• Beregn lidt ekstra tid til pauser, ikke kun til opladning, men også til kaffe, mad og toiletbesøg.

Mange, der aldrig har kørt elbil, forestiller sig, at lange ture bliver markant langsommere. I praksis viser erfaringen noget andet.

De fleste anbefaler alligevel at holde pause ca. hver anden til tredje time på længere køreture. Det passer ofte meget godt med, hvornår bilen har brug for et kort ladestop.

I stedet for at se opladning som ventetid vælger mange at bruge tiden på frokost, kaffe eller en kort gåtur. Når pausen er slut, er bilen ofte klar til at fortsætte.

På den måde bliver opladningen en naturlig del af rejsen frem for en forhindring.

Selvom batteriet sjældent løber tør for strøm, kan enhver bilist komme til at overvurdere rækkevidden eller blive overrasket af kraftig modvind, omkørsler eller kø.

Hvis batteriet nærmer sig et kritisk niveau, er det vigtigste at bevare roen.

Moderne elbiler giver flere advarsler, længe før batteriet er tomt. Navigationen vil ofte automatisk foreslå den nærmeste ladestation, og bilen kan i mange tilfælde skifte til en energibesparende køremodus, der reducerer strømforbruget.

Du kan selv gøre flere ting for at øge rækkevidden de sidste kilometer:

• Sænk hastigheden, især på motorvejen.

• Undgå kraftige accelerationer.

• Brug bilens regenerative bremsning aktivt.

• Slå unødvendige komfortfunktioner fra, hvis det er nødvendigt.

• Følg bilens anbefalinger om energibesparende kørsel.

Selv når batteriet viser få procent tilbage, har bilen ofte stadig en mindre sikkerhedsmargin. Det er dog ikke noget, man bør planlægge efter.

Skulle uheldet være ude, er situationen ikke meget anderledes end ved en benzin- eller dieselbil, der løber tør for brændstof. Du kan kontakte vejhjælp, som enten kan bugsere bilen til den nærmeste ladestation eller – afhængigt af udbyder og område – tilbyde mobil opladning. Flere vejhjælpsselskaber tester allerede løsninger, hvor en servicebil kan give bilen nok strøm til at nå den nærmeste lader.

Hvis du løber tør for strøm og har brug for assistance, kan du kontakte Falck eller SOS Dansk Autohjælp. Husk at være opmærksom på abonnements- og servicevilkår.

Selvom elbiler efterhånden er blevet hverdag for mange danskere, lever en række myter stadig videre. Vi har samlet et par af dem nedenfor.

Det er nok den mest udbredte misforståelse.

I virkeligheden overvåger elbilen løbende batteriet og beregner den resterende rækkevidde ud fra dit aktuelle energiforbrug. Mange biler bliver faktisk mere præcise, jo længere du kører. Hvis navigationen vurderer, at batteriet ikke rækker til destinationen, vil den typisk foreslå et ladestop, længe før situationen bliver kritisk.

For få år siden kunne dette være en reel bekymring. I dag vokser antallet af offentlige ladepunkter hurtigt, både i Danmark og resten af Europa. Ifølge FDM er antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter i Danmark steget markant de seneste år, og landet har nu omkring 50.000 offentlige ladepunkter, heraf ca. 7.000 lynladere.

Langs de danske motorveje findes der efterhånden mange ladeparker med flere lynladere samlet ét sted. I 2026 åbnes der fx 22 nye ladeparker med 324 nye 400 kW-lynladere på motorvejenes rastepladser, så der nu er lademuligheder på alle bemandede rastepladser.

Samtidig bliver ladeapps og bilernes egne navigationssystemer hele tiden bedre til at vise, hvor der findes ladestandere, og mange systemer kan også vise ladeeffekt og – afhængigt af operatør – om ladestanderne er ledige. Det gør det væsentligt lettere at planlægge både korte og lange ture.

Som beskrevet ovenfor afhænger ladetiden af både bilens batteristørrelse, den maksimale ladeeffekt og den type lader, der anvendes. Ved opladning på en DC-hurtiglader eller HPC-lynlader kan mange moderne elbiler under optimale forhold oplades fra 10 til 80 % på 10-60 minutter, mens mange af de mest populære modeller klarer det på omkring 30 minutter ved en 100-150 kW-lynlader. Til sammenligning tager den samme opladning typisk omkring 7 timer med en 11 kW-ladeboks derhjemme.

På længere køreture passer et ladestop derfor ofte godt med en naturlig pause til kaffe, frokost eller et toiletbesøg, hvilket gør opladningen langt mindre tidskrævende, end mange forestiller sig.

Nye elbilister kigger ofte på batteriprocenten flere gange under en køretur. Efter nogle måneders erfaring gør de fleste det sjældnere og sjældnere. Det minder meget om overgangen fra papirlandkort til GPS. I starten kontrollerede mange ruten hele tiden, mens navigation i dag føles helt naturlig. På samme måde bliver batteriprocenten blot endnu en information, som bilen hjælper dig med at håndtere.

Rækkeviddeangst er en helt naturlig bekymring, når man overvejer at skifte til elbil. Men for de fleste viser den sig hurtigt at være langt mindre problematisk end forventet.

Moderne elbiler tilbyder markant længere rækkevidde end tidligere, ladeinfrastrukturen udbygges løbende, og intelligente navigationssystemer gør det nemt at planlægge både hverdagens ture og de lange ferierejser.

Den vigtigste faktor er hverken et større batteri eller flere ladestandere; det er erfaring. Når du lærer din bil at kende og får nogle enkle rutiner omkring opladning, bliver rækkeviddeangst for de fleste erstattet af tillid til, at bilen sagtens kan klare både hverdag og længere ture.

Hvis du vil gøre hverdagen endnu nemmere, kan en intelligent hjemmeladeboks være en stor fordel. Med bilen opladet hjemme natten over starter du hver dag med et næsten fuldt batteri og har sjældent behov for offentlig opladning i det daglige.