Hvad koster en ladeboks?
Sidst opdateret:
Forestil dig at gå ind i en butik og spørge om omkostningerne for en ladeboks. Man vil formodentlig spørge dig, hvilken form for ladeboks du vil have.
Normalt tilbyder producenterne ikke bare en række identiske produkter, vel?
Ladebokse er med andre ord forskellige fra producent til producent. Og det er disse forskelle, der bestemmer prisen.
Så lad os prøve at klarlægge disse forskelle og kigge på priserne.
Der er intelligente og den er enkle ladebokse
Først og fremmest er der intelligente og enkle ladebokse. Forskellen mellem dem er enorm.
Hvad er det særlige ved en intelligent ladestation?
-
Den kan have belastningsstyring, dvs. ladehastigheden tilpasses automatisk til den tilgængelige energimængde, når der lades to eller flere biler, for at garantere sikker udnyttelse.
-
Kan have integreret OCPP, dvs. flere/mange ladestationer kan administreres centralt via et backend-system.
-
Kan give mulighed for at kommunikere med flere andre intelligente apparater i en bygning via et åbent API, som vores go-e Charger.
-
Giver mulighed for opladning med overskydende strøm fra solcelleanlæg.
-
Du kan planlægge opladningen til de tidspunkter, hvor strømmen er tilgængelig til de laveste priser.
-
Du kan styre hele processen fra din sofa via en app og selv ændre forskellige indstillinger.
De fleste af disse ting kan enkle ladebokse ikke.
Hvad betyder det for opladningen af din elbil?
Intelligent ladeboks til forebyggelse af strømsvigt
Brug af en enkel ladeboks kan forårsage strømsvigt. Intelligente ladebokse er ikke kun tænkt som komfortudstyr til dig, men kan også forhindre, at sikringen springer, når du lader din elbil op.
Man kan nemt komme til at overbelaste et elnet, hvis man ikke har kontrol over ladeeffekten. Det ene øjeblik forløber ladeprocessen fint, men så tænder du din ovn eller varmer saunaen op, så belastningen af nettet stiger, og pludselig slukker alle apparaterne i dit hus. Strømsvigt.
Det er en ting, der nemt kan løses med en dynamisk belastningsudligning eller muligheden for, at dit apparats ladeeffekt tilpasses af strømudbyderen.
Hvor meget koster en intelligent sammenlignet med en enkel ladeboks?
Hvilken indflydelse har ladeboksens intelligens på prisen?
Stor indflydelse.
Der fås i øjeblikket ladestationer til ca. 300 €. Men hvis man ser nærmere efter, er det kun bokse med fast ladehastighed og uden udvidede funktioner. Disse adskiller sig markant fra de intelligente ladebokse, der ganske vist er dyrere, men til gengæld muliggør sikker og bekvem opladning.
Priserne på en smart-ladeboks begynder ved ca. 700 €. De intelligente ladebokse i vores go-e shop koster f.eks. 689/699 € afhængigt af den maksimale ladehastighed.
Der fås også ladebokse til 1300 € og mere. Når du skal vælge ladestation til din elbil, kan du nemt blive forført af en højere pris. Den kendsgerning at noget koster mere, betyder dog ikke nødvendigvis, at det er den bedste løsning.
Her kommer vores go-e Charger HOME+ ind i billedet. Den er kåret til den bedste og billigste ladeboks af ADAC-test.
go-e Charger Gemini flex 11 kW
go-e Charger Gemini flex 22 kW
go-e Charger Gemini 11 kW
go-e Charger Gemini 22 kW
go-e Charger PRO CABLE
go-e Charger PRO med integreret MID-kompatibel tæller imødekommer bl.a. behovene hos virksomheder, flåder, firmabilister, der oplader hjemme eller i flerfamiliehuse. Den stationære ladeboks med alle de smarte funktioner, som kendes fra go-e, er desuden ISO 15118 V2X ready samt Plug & Charge ready og tilbyder med disse nyheder endnu mere opladningskomfort og effektivitetsgevinst. Ladeeffekt: fra 1,4 kW til 11/22 kW afhængig af antallet af faser (1-faset, 3-faset).
Prisen på en mobil i forhold til en stationær ladeboks
Private ladebokse adskiller sig i den måde, de bruges på. En stationær ladeboks forbliver altid på samme sted, da den er sluttet til elnettet.
En mobil ladestation kan derimod nemt tages af væggen og tages med på rejser, når man besøger venner eller tilbringer en weekend på camping. Vores go-e Charger Gemini er f.eks. en stationær ladeboks, mens go-e Charger Gemini flex er mobil.
I de fleste tilfælde bør begge ladestationer koste det samme. Vores go-e Charger Gemini og go-e Charger Gemini flex koster eksempelvis det samme. Nogle producenter tilbyder imidlertid mobile ladebokse til en lidt højere pris.
Støtte til brugere af ladebokse
Myndigheder overalt i verden tilskynder folk til at skifte til elektromobilitet. Og da opladning er en væsentlig del af det at køre elbil, blev der tidligere ydet tilskud til køb af en ladeboks. Når man købte en ladeboks, kunne man få næsten alle pengene tilbage.
I øjeblikket er midlerne i visse lande (f.eks. i Tyskland) brugt op, og der er ikke længere sådanne initiativer. Nogle lande tilbyder dog stadig tilskud. Vi håber, at der fremover igen vil blive stillet støttemidler til rådighed i flere lande.
Ladeboks 11 kW ift. 22 kW: Sammenhæng mellem omkostninger og ladehastighed
Jo højere ladeboksens maksimale ladehastighed er, desto højere er prisen. Forskellen er dog dårligt nok mærkbar.
To gængse ladehastighedsgrænser er 11 kW og 22 kW. Prisforskellen på dem ligger normalt mellem 10 € og 20 €. Hvis den bil, du har i øjeblikket, ikke kan lade med 22 kW (f.eks. Tesla Model 3), men du har planer om at købe en bil, der kan lade med denne hastighed (f.eks. Renault ZOE), er det bedre med det samme at købe en ladeboks med højere hastighed.
I nogle lande skal ladebokse godkendes af netoperatøren, i Tyskland gælder dette f.eks. ladebokse med en ladekapacitet på mere end 11 kW.
Der findes også intelligente ladebokse med maksimale ladekapaciteter på 3,6 kW og 7,4 kW. De kan f.eks. anvendes til Mazda mx-30, der kan lade med 6,6 kW.
Mens intelligente ladebokse med lav ladehastighed kan være lidt billigere, er investeringen i en ladeboks med højere ladehastighed (f.eks. 11 eller 22 kW) muligvis en fremtidsorienteret beslutning, da du dermed kan udnytte fordelene ved højere ladehastigheder, hvis du fremover vælger en ny elbil.
Hvor meget koster det at installere en ladeboks?
Som du nok husker, kan ladeboksene inddeles i stationære og mobile.
Du behøver ikke en elektriker for at installere en mobil ladeboks. Du skal blot sætte ladeboksen i en rød CEE-stikdåse, hvorefter opladningen begynder. Der er ingen installationsomkostninger. *
En stationær ladeboks bør derimod altid installeres af en elektriker. Den skal sluttes til elnettet i dit hus, hvilket kræver en fagmand. Dette arbejde koster mellem 200 og 600 euro. Det kan være nødvendigt at opgradere dit elnet, og det kan være nødvendigt at lave huller i væggen for at føre kabler. Det koster dig så et par hundrede euro ekstra.
* Brug af et mobilt ladeapparat kræver, at du har en stikdåse, der er kompatibel med ladeapparatets stik, og som kan levere den nødvendige spænding og strømstyrke.
Hvor meget betaler du som lejer for en ladeboks?
Hvis du er husejer, kan du nemt få en elektriker til at installere en ladestation eller selv installere den, hvis du f.eks. har en go-e Charger Gemini flex og en rød CEE-stikdåse derhjemme.
Men hvad nu, hvis du lejer din bolig? Så er det lidt anderledes.
Før du køber en ladeboks, skal du bede udlejer om tilladelse.
Forudsætningerne for at installere en ladeboks som lejer kan variere fra land til land. Vi anbefaler, at du forhører dig om, hvilke lokale tilladelser du skal have.
Hvor meget koster en ladeboks? Prisen afhænger af forskellige faktorer. De vigtigste er:
-
Enkel eller intelligent
-
Maksimale ladehastighed
-
Mobil eller stationær
Uanset hvilken ladeboks du vælger, er det altid billigere at lade din elbil op derhjemme end ved offentlige ladestationer.